Smerter i knæene. Mange kender til det, både børn, voksne, overvægtige, ældre og sportsudøvere. Diagnoserne kan være forskellige, og spænder fra ”meniskskader” over ”slidgigt” til ”slatterknæ” som er en lidelse, der typisk ses hos unge drenge.

Fysioterapeut Caspar Frausing fra casparf.dk fysioterapi i Vanløse ved København, ser mange forskellige typer knæ problemer, og har et godt råd som gælder ved dem alle:

-” Lad være at blive opereret!. Der er meget sjældent belæg for operation, og studier viser, at ved f.eks. meniskskader er folk ikke bedre stillet 2 år efter en operation sammenlignet med anden behandling.

Knæsmerter er ikke et knæproblem.

Caspar Frausing er fokuseret på at finde den bagvedliggende årsag til knæsmerterne, som kun sjældent har noget med knæet at gøre.
-”Knæproblemer opstår ikke af sig, selv og det som regel ikke knæet der er problemet. Knæet er et sart led, der sidder mellem de meget mobile hofte- og fodled. Hvis der er nedsat styrke, manglende bevægelighed eller låsninger i hofte- eller fodled, vil knæet komme til at kompensere for dette, og knæproblemer opstår.”

Gode og hurtige resultater.

Ved at lave en grundig undersøgelse af bækken og fødder, samt styrketeste musklerne i disse område, er det muligt at sammensætte et specifikt træningsprogram til den unikke problematik. Og der er rigtig gode resultater, lover Caspar:

-”Hvis du laver de øvelser, vi finder frem til, vil du hurtigt kunne mærke forskel på dit knæs funktionalitet og dine smerter vil mindskes. Som regel handler det om at øge mobiliteten i ryggen, samt styrke ballemuskulaturen. Ved at skabe styrke i andre dele af kroppen, aflastes knæene og gener dæmpes eller forsvinder helt”

Psykologien bag behandling af knæsmerter.

Knæsmerter er for mange invaliderende. Både fysisk og psykisk. Caspar ser ofte hvordan nedslående udmeldinger fra lægen, har negativ effekt på klienters motivation til at træne hos en fysioterapeut.

-”Forestil dig at hjernen er en bekymret mor. Hvordan tror du hun reagerer, hvis hun får af vide at: ”Du bliver aldrig smertefri” eller: ”Du kommer muligvis til at miste din gangfunktion om nogle år”? Det siger næsten sig selv, at folk bliver voldsomt tyngede og bekymrede, og smerter kan endda blive værre af den grund.”

Men der findes teknikker til at arbejde med at løsne den angst, som er blevet plantet.

-”Ved forsigtigt at mobilisere eller skubbe knæet rundt med hænderne, uden det gør ondt, kan man lære hjernen at knæ og smerte ikke nødvendigvis hænger sammen. Herfra kan man så bygge på, med øvelser der styrker andre dele af kroppen, og aflaster knæet” Fortæller Caspar, der bruger meget tid på at behandle knæ i sin klinik.
Og god fysioterapi er en væsentlig del af behandlingen ved knæproblematikker.

-”Der er ingen grund til at lave øvelser, hvis ikke man laver dem rigtigt. Jeg ser mange der laver deres øvelser forkert, med yderligere belastning af knæet til følge. Derfor er korrekt udførelse af øvelser et andet vigtigt råd, jeg vil give til klienter med knæproblemer.

Læs mere om Caspar Frausing her

Smerter i knæene – en folkesygdom!

Post navigation